Gå til indhold

Om os

Vi skaber en fremtid, der giver liv og værdi for patienter i hele verden - hver dag

Fresenius Medical Care er verdens førende leverandør af produkter og serviceydelser til mennesker med akut og kronisk nyresvigt.

Virksomhedsprofil

Millioner af patienter verden over med akut eller kronisk nyresvigt modtager regelmæssigt dialysebehandling. Dialyse er en livsvigtig behandling til rensning af blodet, og erstatter i store træk nyrens funktion i tilfælde af nyresvigt. Vi behandler hundredtusindvis af patienter med kronisk nyresvigt i vores globale netværk af dialyseklinikker. Og på intensivafdelinger i hele verden hjælper vores kontinuerlig nyreerstatningsterapi (CRRT) patienter med akut nyresvigt. Samtidig driver vi produktionsanlæg på alle kontinenter, så vi kan levere dialyseprodukter som dialysemaskiner, hæmodialyseapparater og relaterede engangsprodukter.

Patienter med nyresygdom kan nu se fremad med større overbevisning og optimisme takket være vores innovative teknologier og behandlingskoncepter. Vi giver patienterne en fremtid med den bedst tænkelige livskvalitet. Vi bruger det stigende behov for moderne dialysemetoder til vores fordel og arbejder målrettet for at forbedre virksomhedens vækst. Sammen med vores medarbejdere fokuserer vi på at følge strategier, der gør os i stand til at opretholde vores teknologiske førerposition. Vi tilbyder produkter og serviceydelser til alle led i dialysesektoren, som en vertikalt integreret virksomhed.

Fresenius Medical Care i Danmark

Fresenius Medical Care er forpligtet til at udvikle og levere fuldstændig support til Fresenius-produkter, behandlinger og kunder i Danmark

Som datterselskab af Fresenius Medical Care AG & Co. KGaA - verdens største udbyder af produkter og serviceydelser til behandling af patienter med kronisk og akut nyresvigt samt immunterapi – tilbyder vi en unik portefølje af gennemtestede produkter i suveræn kvalitet. Som noget nyt tilbyder vi også banebrydende behandling inden for intensiv ekstrakorporal hjerte-lunge terapi.

Hos Fresenius Medical Care Danmark A/S er vi 24 dedikerede medarbejdere, der lever og ånder for vores kunder. Vi vil være den bedste og mest kompetente samarbejdspartner i branchen – et mål vi når gennem høj faglighed, engagement og tilgængelighed.

Vores teams arbejder tæt sammen i en dynamisk og inspirerende atmosfære. Dermed sikrer vi vores kunder en tværfaglig fleksibilitet, som bidrager til optimale løsninger.

Service, tryghed og gode relationer er omdrejningspunktet i alt vores arbejde. Vi lægger vægt på at være en fleksibel, synlig og troværdig samarbejdspartner – hver gang.

Vi satser grønt og arbejder målrettet på at nedbringe mængden af miljøskadelige stoffer i vore produkter. Som den eneste udbyder på markedet tilbyder vi Svanemærkede peritonealdialyseprodukter fri for PVC.

Vi arrangerer kurser, undervisning og kongresser for sundhedsfagligt personale i Danmark. Dermed understreger vi, at vidensdeling, udvikling og fagligt samarbejde har topprioritet hos Fresenius Medical Care Danmark A/S.

Du kan få flere oplysninger om Fresenius Medical Care på vores internationale hjemmeside.

Ansvarlighed

Ansvarlighed

Vi arbejder for en bæredygtig fremtid

Bæredygtighed betyder, at vi agerer ansvarligt for at opnå forretningssucces samt tager ansvar for miljømæssig og social udvikling.

Flere oplysninger

Besøg freseniusmedicalcare.coms internationale hjemmeside for at få dybdegående oplysninger om de produkter og serviceydelse, som Fresenius Medical Care tilbyder.