Landes hjemmesider:

Patienter og pårørende

     Nyd livet på trods af sygdom

At leve med en kronisk nyresygdom

På verdensplan er over 2.500.000 patienter i dialyse på grund af kronisk nyresvigt. Stadiet 'nyresvigt' indtræder, når begge nyrer stopper eller næsten er holdt op med at udføre deres normale arbejde (når der er mindre end 15 procent af nyrens normale funktion tilbage).

Hvis nyresygdom udvikler sig til dette stadium, begynder affaldsprodukter fra normale kropsfunktioner og overskydende væske (f.eks. når du drikker) at ophobe sig i kroppen. Som en konsekvens skal affaldsprodukter og vand fjernes fra kroppen ved hjælp af en rensning af blodet. Denne procedure kaldes dialyse.

Kronisk nyresvigt kan behandles. Der er tre grundlæggende behandlingstyper, afhængigt af ens fysiske tilstand og de underliggende sygdomme: transplantation, hæmodialyse, peritonealdialyse.

Takket være det enorme medicinske fremskridt indenfor dialyse og dialysemaskiner, hjælper en "kunstig nyre" dagligt millioner af mennesker med at nyde et langt og behageligt liv på trods af deres sygdom.

Fresenius Medical Care er verdens førende virksomhed indenfor dialysebehandling og tilbyder en bred vifte af produkter og services, der hjælper patienter med nyresygdom.

 

Par der cykler

Hvad er dialyse?

Dialyse efterligner i store træk nyrefunktionerne hos patienter med kronisk nyresvigt. Hæmodialyse og peritonealdialyse overtager nyrernes opgaver og fjerner affaldsstoffer, toksiner og overskydende salt og væske fra kroppen.

Dialysebehandling erstatter dog ikke alle nyrernes funktioner. Det betyder, at patienterne oftest modtager supplerende medicinsk behandling i form af blodtrykssænkende behandling, medicin til sænkning af fosfatindholdet i blodet, vitaminer samt lægemidler, der øger produktionen af røde blodlegemer for at undgå blodmangel.

 

Hæmodialyse

Hæmodialyse er en behandling, hvor blodet bliver filtreret udenfor kroppen af en dialysemaskine. Under hæmodialyse suges blod ud fra et blodkar og passerer gennem et syntetisk filter, kaldet en dialysator. I denne bliver blodet renset, inden det returneres til kroppen. Denne dialysator er den såkaldte 'kunstige nyre'.

Hæmodialyse udføres sædvanligvis i mindst fire timer tre gange om ugen og typisk på en dialyseklinik på hospitalet. Et alternativ til dialysebehandling på hospital er at blive behandlet hjemme. Forskellige typer hjemmedialyse gør det muligt for patienter at tilpasse behandlingen til den daglige rutine.

 

Forstå hæmodialyse

Peritonealdialyse

Forstå peritonealdialyse

Det hedder peritonealdialysebehandling, fordi blodet filtreres i peritoneum (bughinden) – som er den membran, der omslutter vores tarme og indre organer. Mellem bughinden og vores mavemuskler findes et ”hulrum” – det peritoneale hulrum.

Et permanent rør eller kateter indsættes i det peritoneale hulrum, hvor igennem dialysevæske føres ind i og efterlades for at absorbere affaldsstoffer og væske fra blodet. Senere tappes væsken af i en pose og erstattes med frisk dialysevæske.

Denne proces - med fyldning og tømning - kan enten gøres manuelt i løbet af dagen, eller den sker automatisk om natten ved hjælp af en natmaskine. Uanset hvilken proces du vælger, er det vigtigt, at du føler dig tryg og i stand til at håndtere behandlingen.

Læs mere på freseniusmedicalcare.com

Familie og behandlere

At leve med nyresygdom er noget, der berører og involverer hele familien.

De personer, der er tættest på patienten, bliver ofte følelsesmæssigt påvirket. Det behøver dog ikke at være en negativ oplevelse. Faktisk kan det at leve med nyresygdom, bringe familien tættere sammen. Familielivet bliver som oftest anderledes end før, men lige så relevant og livsgivende.

Der er mange mennesker, der indgår i støtten omkring patienten - fra familie og venner, til behandlere og til virksomheder, der er specialiserede i at arbejde med mennesker med nyresygdom.

Husk, du er ikke alene. Hospitalets socialrådgiver kan vejlede, rådgive og hjælpe dig på mange områder - især vedrørende sociale serviceydelser og økonomi.

 

Familie og behandlere

Flere oplysninger